Integrationer
Vi har integreret med en række CMS og ERP
Et kassesystem med webshop-integration, kan typisk være en tung teknisk udfordring for de fleste butiks-ejere eller ansatte, vi forsøger at gøre det simpelt...
Det fungerer på samme måde om det er Magento eller Shopify. Det betyder at vi har skåret væsentligt ned på de årsager og fejlmuligheder der kan forekomme i forbindelse med integrationer.
For iPos er det væsentligt at integrationen kører hurtigt og stabilt, frem for at der er et stort antal tilretninger til hver enkelt kunde/platform der gør systemet langsomt og ustabilt. Systemet laver synkronisering ca. hvert 30 sekund og dertil kommer tiden det tager før evt. ændringer overføres. ( ca. 4 sek pr. ændring)
Vi har, som et af de få kassesystemer, komplet oversigt over lagertransaktioner i iPos, så der altid kan ses præcis, hvem, hvad og hvornår der er har lavet en ændring på et varekort i alt den tid, et produkt har været oprettet. Lagertransaktioner kan findes på hvert eneste varekort i iPos også på varianter. Det gælder også de ændringer som webshoppen har lavet.
Integrationen varetager vi internt, som kunde bliver du derfor ikke kastet rundt imellem 2-3 virksomheder i forbindelse med fejl og du kan se på ”webshop” ikonet i iPos om integrationen kører eller ej. Opstår der problemer, vil en dialog boks skrive hvorfor, typisk et varenummer der er dobbeltoprettet eller slettet på webshop eller i iPos.
Vi har besluttet at webshoppen skal være ”Master” i vores integration, det betyder at produkterne skal oprettes på webshoppen og dermed ikke skal have tilføjet yderlige data i iPos. Den beslutning er truffet ud fra at det er på webshoppen den største mængde informationer skal indtastes i form af udvidet varebeskrivelse, billeder med mere. På den måde undgåes der "dobbeltarbejde"
Produkter der udelukkende skal sælges i den fysiske butik, kan man selvfølgelig oprette i iPos. De bliver ikke overført til webshoppen. Når et produkt er oprettet på webshoppen bliver det automatisk overført til iPos med varetekst, varenummer, varekatagorier, producent-stregkode eller egne stregkoder, kostpris, salgspris, brand, leverandør og antal.
Når et produkt bliver solgt i butikken, regulerer integrationen antal i webshop og omvendt. Det gælder selvfølgelig også ved status og lagerreguleringer, varemodtagelse mm.
Vi har mulighed for at tilpasse forskellige priser på webshop og fysisk butik + vores integration kan tilgodese dine katagorier på Webshop i iPos.
Vores integration kan som noget helt unikt tilpasses den enkelte kunde, da vi selv har lavet integrationen, hvilket ikke er tilfældet hos mange andre kassesystemer.
Har du en eksisterende webshop og ønsker at få iPos i din fysiske butik, overfører integrationen automatisk alle dine varer fra webshoppen til iPos så du er fri for det store arbejde der ligger i at oprette alle dine produkter i iPos.